Shopfitter
Er du vores nye Shopfitter?
Ansøgningsfristen er udløbet.
Hos Riis Retail står vi for udførelse, planlægning, indretning, design og konceptudvikling af butikker i modeindustrien, caféer/restauranter og interessante lufthavnsprojekter. Vi tager ansvaret for at lede projekterne fra A- Z.
Nøglen til vores succes er vores evne til at udføre indretning af butikker, restauranter og Shop-in-Shops til den aftalte tid, i den rette kvalitet og med den designmæssige kant der gør en forskel i moderne detailhandel. Som international shopfitter/montør er du en afgørende faktor for, at vi leverer varen – hver gang!
Dine opgaver er:
- Montering af butikker (ind- og udland)
- Daglig dialog og kommunikation med kollegerne på kontoret
- Kvalitetssikring og dokumentation af inventar og bygningsarbejde
- Deltagelse i montage træningsdage i Kolding
- Modtagelse og håndtering af materialer
- Planlægning af eget og kollegaers arbejde
Vi har brug for følgende kompetencer:
Du er;
- en dygtig og løsningsorienteret håndværker (multikunstner)
- præsentabel og professionel
- kvalitetsbevidst og kan arbejde selvstændigt
- udadvendt, serviceminded og energisk
- fleksibel og omstillingsparat
- en medspiller og har øje for optimering og videreudvikling af vores processer, procedure og arbejdsgange
Du har;
- en håndværksmæssig baggrund evt. som tømrer, snedker eller lignende
- kørekort (et ufravigeligt krav)
- lyst til at rejse
Du taler og skriver engelsk + evt. tysk og/eller de skandinaviske sprog på fornuftigt niveau
Har du tidligere arbejdet med etablering og montering af butikker er det et plus. Ellers kommer du langt med det rette mindset, en faglig kompetent værktøjskasse og nysgerrighed på opgaven, og så skal vi nok lære dig resten. Vi sørger for en god oplæring, så du bliver fortrolig med vores processer og systemer. Du vil blive en vigtig del af en virksomhed med et stærkt sammenhold med reference til vores Planning Manager, Tina Faurby From. Vi tilbyder dig en international karriere med spændende og afvekslende opgaver, hvor du kommer til at opleve verden og arbejde sammen med indflydelsesrige internationale kunder.
Forventet rejseaktivitet på ca. 170 dage om året inkl. weekender.
For at søge stillingen bedes du sende din motiverede ansøgning og dit personlige CV via nedenstående link. Vi behandler ansøgninger løbende og stopper processen, når den rette kandidat er fundet.
RIIS er en veletableret virksomhed inden for butiks- og indretningsbranchen i rivende udvikling. Vores partnersegmenter er hovedsageligt indenfor retail, restaurant / café, kontor og modeindustrier. Vi guider vores kunder gennem etableringen og videreudviklingen af deres brand. RIIS har i samarbejde med vores kunder etableret butikker i både Europa, Mellemøsten, Australien, Asien, Amerika og Afrika. RIIS Group beskæftiger omkring 150 medarbejdere, hvoraf hovedparten har base på hovedkontoret i Kolding.