Regnskabs-
assistent
Regnskabsassistent – bliv en vigtig del af vores økonomiteam
Denne stilling er ikke længere aktiv
Vi søger en struktureret og engageret regnskabsassistent, der har lyst til at blive en del af vores økonomifunktion og bidrage til den daglige drift samt månedsafslutning. Du vil få en central rolle med bred berøring i regnskabet for både danske og udenlandske selskaber.
Om rollen
Som regnskabsassistent bliver du en vigtig støttefunktion i vores økonomiafdeling med ansvar for den daglige bogføring og opfølgning på en række regnskabsmæssige processer. Dine opgaver vil blandt andet omfatte bogføring af indbetalinger fra debitorer, fakturering af salgsordrer og projektfakturering samt håndtering af rejseafregninger i Acubiz. Derudover vil du arbejde med indscanning og behandling af bilag for både danske og udenlandske selskaber samt indberetning og afstemning af moms. Afstemning af bankkonti og assistance i forbindelse med månedsafslutning vil ligeledes være en del af hverdagen. Har du kendskab til byggemoms, er det en fordel, men ikke et krav.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har min. 3-5 års erfaring fra en lignende stilling inden for regnskab eller bogholderi
- Arbejder struktureret og har øje for detaljer
- Trives med både rutineopgaver og mere komplekse regnskabsopgaver
- Har en god systemforståelse og gerne erfaring med digitale værktøjer
- Er ansvarsbevidst, selvstændig og samtidig en god teamplayer
Vi tilbyder
Vi tilbyder en alsidig og selvstændig stilling med mulighed for både faglig og personlig udvikling i en virksomhed i vækst. Du bliver en del af et uformelt og professionelt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og kvalitet er i fokus, og hvor der er kort vej fra idé til beslutning. Vi lægger vægt på fleksibilitet i hverdagen og gode rammer for balance mellem arbejde og privatliv, samtidig med at du får mulighed for at tage ansvar og præge dine arbejdsopgaver.
Om teamet
Du bliver en del af et kompetent og engageret økonomiteam, hvor man hjælper hinanden og løfter i fællesskab. Samtidig er arbejdsglæde og balance vigtige elementer i vores hverdag. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i et miljø med tillid, samarbejde og plads til mennesket.
Er du klar til at tage næste skridt?
Send dit CV hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet det rette match. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Michael Brock på telefon +45 22 10 37 46
Om RIIS Retail
Vi er en familieejet virksomhed med en flad og dynamisk organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Som veletableret aktør inden for butiks- og indretningsbranchen arbejder vi med kunder inden for retail, restaurationsbranchen, kontormiljøer og modeindustrien.
Vi hjælper vores kunder med at udvikle og realisere deres brand – fra de første koncepter til den færdige løsning. Vores projekter spænder globalt med aktiviteter i Europa, Mellemøsten, Australien, Asien, Amerika og Afrika, og vi beskæftiger mere end 240 medarbejdere, hvor størstedelen er tilknyttet vores hovedkontor.
