IT OPERATIONS MANAGER
IT OPERATIONS MANAGER
Bag kulissen kræver det en stabil, sikker og skalerbar IT-drift, der fungerer hver dag og på tværs af vores markeder.
Vi søger derfor en IT Operations Manager, som kan tage ansvar for vores samlede IT-drift og sikre, at vores teknologiske fundament understøtter vores fortsatte vækst.
Du får en central rolle med ansvar for drift, videreudvikling og implementering af IT-løsninger, der understøtter forretningens vækst. Du bliver leder for vores IT Operations-team på fire medarbejdere fra vores hovedkontor i Kolding og en nøgleperson i samarbejdet med vores outsourcing- og teknologipartnere.
En rolle med fokus på drift, udvikling og ledelse
Denne IT Operations-profil skal have fokus på stabil drift, stærke processer, sikkerhed og løbende optimering.
Som IT Operations Manager arbejder du både strategisk og operationelt. Du sikrer, at vores IT-miljø er robust, effektivt og skalerbart, samtidig med at du leder teamet og driver samarbejdet med vores eksterne partnere.
Dine primære ansvarsområder
- Lede og udvikle IT Operations-teamet.
- Sikre stabil og sikker IT-drift på tværs af organisationen og vores markeder.
- Eje vores outsourcing-setup og drive leverandørstyring.
- Sikre opfølgning på SLA’er, serviceaftaler og leverancer.
- Drive og videreudvikle IT-sikkerhed, compliance og governance.
- Drive optimering, automatisering og løbende forbedringer af driften.
- Håndtere kritiske hændelser og sikre effektiv problemløsning.
- Drive IT-projekter og implementeringer i tæt samarbejde med forretningen og eksterne samarbejdspartnere.
- Sikre, at nye IT-løsninger implementeres stabilt, sikkert og med fokus på forretningsværdi.
Din profil
Du har erfaring med IT-drift og trives i en rolle, hvor du kombinerer ledelse, teknologi og forretningsforståelse.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med IT Operations i et Microsoft-baseret miljø.
- Har arbejdet med outsourcing og leverandørstyring.
- Har erfaring fra en organisation med flere lokationer eller et internationalt setup.
- Har ledelseserfaring eller ønsker at tage næste skridt som leder.
- Er struktureret, handlekraftig og god til at skabe samarbejde.
Teknologisk miljø
Du bliver en del af et moderne IT-landskab baseret på Microsoft-teknologier, herunder Office 365, Microsoft Dynamics AX samt en voksende portefølje af cloud-løsninger.
Du får samtidig tæt samarbejde med vores AI-team, Business Development og øvrige teknologiske initiativer.
Bliv en del af RIIS-familien
Hos RIIS Retail A/S bliver du en del af en familieejet virksomhed med korte beslutningsveje, en dynamisk organisation og en kultur, hvor der er plads til initiativ og nye idéer.
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, gode personalegoder og et stærkt socialt arbejdsmiljø med blandt andet fitnessfaciliteter, holdtræning og personalearrangementer.
Er du interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Michael Jespersen // Head of IT på telefon 42 52 31 79 (ferie uge 29/30 & 31) eller Michael Brock // CFO på telefon 22 10 37 46.
Vi gennemgår ansøgninger løbende og forventer at afholde samtaler i uge 34/35. Vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om RIIS
RIIS Group er en international virksomhed inden for retail og indretningsløsninger. Vi hjælper kunder med at udvikle og realisere deres brands inden for blandt andet detailhandel, restauranter, caféer, kontorer og mode.
Med mere end 250 medarbejdere på tværs af organisationen – primært samlet på hovedkontoret i Kolding – fortsætter vi vores internationale vækstrejse.
