Finance Business Partner
Vil du være med til at forme den økonomiske retning i en virksomhed i udvikling?
Hos Riis Retail A/S søger vi en erfaren og forretningsorienteret Finance Business Partner, der trives med ansvar, indflydelse og en tæt dialog med ledelsen. Du ser ikke kun tallene – du forklarer dem, udfordrer dem og bruger dem aktivt til at skabe værdi og fremdrift i forretningen.
Rollen er centralt placeret i organisationen med direkte reference til vores CFO, og du bliver en vigtig sparringspartner på tværs af virksomheden. Du får både et strategisk udsyn og en stærk operationel forankring og får mulighed for at sætte dit præg på både processer, rapportering og beslutningsgrundlag.
Du får en bred og selvstændig rolle, hvor dine hovedopgaver blandt andet er at:
- Udarbejde og videreudvikle budgetter, forecasts og månedsrapportering
- Analysere økonomiske resultater og omsætte dem til klare, handlingsorienterede anbefalinger
- Videreudvikle ledelsesrapportering, dashboards og KPI-strukturer
- Bidrage til strategiske projekter, business cases og et løbende fokus på omkostningsstyring
Derudover spiller du en vigtig rolle i arbejdet med at optimere økonomiske processer og sikre høj datakvalitet, ligesom du deltager i årsluk og samarbejder tæt med revisorer. Som Finance Business Partner forventes det, at du agerer proaktiv sparringspartner for ledere på tværs af organisationen og bidrager med både indsigt og konstruktiv udfordring.
Stærk økonomisk faglig profil der tør udfordre status quo
Vi forestiller os, at du har en solid økonomisk faglighed og erfaring fra en lignende rolle. Konkret ser vi gerne, at du:
- Har minimum 5–8 års erfaring inden for business controlling, finance eller consulting
- Har en relevant videregående uddannelse (fx cand.merc., cand.oecon., HD el.lign.)
- Er stærk i Excel og Power BI og har erfaring med ledelsesrapportering
- Har evnen til at omsætte komplekse data til klar forretningsdialog
Du arbejder struktureret og selvstændigt, trives i et miljø med højt tempo og har mod på at udfordre status quo. Erfaring med VIS-Performance og ERP-systemer er en fordel, men det vigtigste er din forretningsforståelse og lysten til at skabe forbedringer.
Bliv en del af familien
Hos Riis Retail A/S får du ikke blot et job, men en rolle med reel indflydelse. Vi er en familieejet og tværfaglig virksomhed med en flad organisation, hvor dørene er åbne, og hvor der er kort vej fra idé til handling. Her bliver idéer lyttet til, ansvar delt, og engagement værdsat. Hos os får du:
- En central position med stor betydning for virksomhedens finansielle udvikling
- Mulighed for at drive egne initiativer og skabe synlige, mærkbare resultater
- Et solidt finance-team med fokus på samarbejde
Derudover tilbyder vi attraktive vilkår og medarbejdergoder, der matcher dine kvalifikationer og ansvaret i rollen. Vi prioriterer trivsel og fællesskab højt – blandt andet gennem en aktiv personaleforening, eget fitness og holdtræning samt sociale arrangementer og events hen over året. Engagementet er frivilligt, men mulighederne er mange, hvis du har lyst til at være en del af et socialt fællesskab.
Klar til næste skridt?
Send din ansøgning hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet det rette match. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Michael Brock på telefon +45 22 10 37 46.
OM RIIS:
RIIS Group er en veletableret virksomhed inden for butiks- og indretningsløsninger og befinder sig i fortsat international vækst.
Vi arbejder med kunder inden for blandt andet retail, restaurant og café, kontor og mode og guider dem gennem både etablering og videreudvikling af deres brands. Sammen med vores kunder har vi gennemført projekter i Europa, Mellemøsten, Asien, Amerika, Australien og Afrika.
RIIS Group beskæftiger mere end 250 medarbejdere, hvoraf hovedparten har base på hovedkontoret i Kolding.
