ESG & SUSTAINABILITY SPECIALIST

ESG & SUSTAINABILITY SPECIALIST

Hos RIIS arbejder vi hver dag for at skabe værdi med omtanke. Nøglen til succes er vores evne til at håndtere og levere komplette Retail løsninger til den aftalte tid, i den rette kvalitet og med den designmæssige kant, der gør en forskel i indretningsbranchen. Vi opererer internationalt med store internationale samarbejdspartnere.

Nu søger vi en ESG & Sustainability specialist, der vil være med til at styrke vores indsats og sikre, at vi lever op til fremtidens krav og forventninger.  Du vil indgå i et velfungerende team, hvor du arbejder tæt sammen med dedikerede kolleger, der arbejder med intern forretningsudvikling og bæredygtighed.

Som ESG & Sustainability specialist hos RIIS får du en selvstændig og central rolle i at udvikle, implementere og rapportere på virksomhedens bæredygtighedsstrategi. Du bliver ansvarlig for at sikre, at vi overholder gældende lovgivning og standarder. Samtidigt inspirerer du til og driver bæredygtige forbedringer i hele organisationen. Det er vigtigt, at du har interesse for området og ser dig i stand til at hjælpe med at udvide vores kompetencer inden for data, analyse, planlægning og rapportering af bæredygtighedsinitiativer. Din lyst til at forstå vores forretning og internationale samarbejdspartnere er af afgørende betydning for at lykkes, og det gør du blandt andet ved at skabe og vedligeholde de gode relationer.

Ansvarsområder:

    • Udvikle og implementere ESG-strategier og målsætninger
    • Identificere og udvikle ESG-målepunkter
    • Indsamle ESG-data i samarbejde med organisationen og beregne målepunkter til rapportering
    • Udarbejdelse af årlig ESG-rapportering
    • Analysere ESG-data for at give indsigt og anbefalinger til forbedringer på området
    • Implementere bæredygtigheds-politikker, -tiltag og -processer i forretningen
    • Sikre overholdelse af gældende lovkrav til ESG-rapportering
    • Deltage i grønne initiativer og projekter (CO2-reduktion, cirkulær økonomi, leverandørkrav)

Kvalifikationer:

    • Uddannelse inden for miljø, samfundsvidenskab, økonomi, bæredygtighed eller lignende
    • Erfaring med ESG eller bæredygtighed
    • Kendskab til ESG-rapportering
    • Gerne erfaring med certificeringer, f.eks. ISO, FSC
    • Erfaring med databehandling og analyse
    • Stærke kommunikationsevner på både dansk og engelsk
    • Du trives i dialogen med kolleger, leverandører og kunder

Vi leder efter dig, som er struktureret og analytisk med en passion for bæredygtighed og forandring. Du forstår værdien i det gode samarbejde, og du evner at formidle informationer på en anerkendende og imødekommende facon. Du er beslutningsdygtig og tænker i løsninger.

Som person har du en god forretningsmæssig forståelse, et godt drive og får tingene til at ske. Du arbejder selvstændigt, er vedholdende og følger opgaverne til dørs. Du er tillidsvækkende, empatisk og evner at kommunikere på tværs af hele organisationen. Du evner at planlægge din hverdag og bevare overblikket, når det til tider går stærkt.

Du er igangsætter og går struktureret til opgaverne. Du trives i en travl hverdag, hvor vi stiller krav til hinanden på en anerkendende og respektfuld måde. Du har modet til at vise vejen og træffe de rette beslutninger, som giver mening for forretningen.

Hvem er vi?

Vi tilbyder et afvekslende og udfordrende job, hvor du i høj grad selv er med til at sætte dit præg på din egen arbejdsdag. Virksomheden har en meget flad ledelsesstruktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø med masser af godt humør og kollegialt fællesskab.

Vi tilbyder desuden gode ansættelsesvilkår, personaleforening, kantineordning, fitness-rum m.v.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of ESG & Business Development, Christine Nordahn Jespersen på mobil: 30 91 95 56

For at søge stillingen skal du sende din motiverede ansøgning og dit personlige CV via nedenstående link snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og stopper processen, når den rigtige kandidat viser sig.

RIIS Group is one of Europe’s leading companies in the retail and interior design industry. Our partner segments are mainly within the retail, hospitality, office and fashion industries. We develop concepts, design and guide our partners through the establishment and further development of their brand. We build approx. 8 stores a week worldwide, and have around 190 employees, most of them working from our HQ in Kolding.