ER DU VORES NYE Arkitekt?

Arkitekt

Ansøgningsfristen er udløbet.

Er du en af Danmarks mest kreative, når det gælder butiksindretning og – koncepter?

Riis Retail A/S er en veletableret virksomhed med fokus på Design og koncept udvikling indenfor Retail, food & beverage, hotel & office. Vi varetager hele processen fra design og udvikling af butikskonceptet til produktion af inventar til nøglefærdige butikker. Vi arbejder med etablering af projekter for en række internationale brands placeret i hele verden.

Opgaverne ligger inden for design og indretninger af lokaltioner. Du får i tæt samarbejde med vores kunder mulighed for kreativ konceptudvikling og vedligeholdelse med henblik på at styrke og underbygge deres stærke brand.

Nøglen til succes i RIIS er vores evne til at udføre indretning af projekter med den designmæssige kant der gør en forskel i forhold til trends og tendenser til den aftalte tid og i den rette kvalitet.

Dine opgaver og ansvarsområder:

  • Kreativt retail design – indretning af butikker som matcher kundens brand og forretningskoncept
  • Tæt kontakt, samarbejde og kreativ sparring med kunden
  • Opdatering, vedligeholdelse og videreudvikling af designs og indretningskoncepter
  • Præsentation og godkendelse af design tegninger og butikker hos kunden
  • Udvikling af displays og møbler
  • Tæt samarbejde med vores teknikere, produktudviklere og projektmedarbejdere
  • Overholdelse af aftalte budgetrammer og deadlines
  • Rejseaktivitet i forbindelse med butiksåbninger og inspirationsture.

 

Vi forestiller os, at du er uddannet arkitekt/designer med speciale inden for møbler og indretning. Gerne erfaring fra lignende stilling med gode resultater. Som person er du fagligt engageret og du holder dig opdateret på hvad der sker inden for design og retailbranchen.

Du formår at arbejde selvstændigt og er vant til at tage ansvar for egne projekter. Du forstår vigtigheden i at kommunikere på tværs af fagskel og evner at formidle en god idé. Din forretningsforståelse er god og du sætter handling bag dine ord.

Vi har brug for at du kan arbejde med et koncept og ”ramme tonen” både i nyudvikling og videreudvikling. Du er igangsætter og går struktureret til opgaverne. Da vi er i dialog med markeder er det vigtigt, at du behersker engelsk i både skrift og tale.

Hvis du kan lide at have travlt og trives med en hverdag, hvor vi stiller krav og har forventninger til hinanden, er du den kollega, som vi ønsker at få ombord. Du kan forvente at blive omgivet af særdeles dygtige kollegaer, som er meget motiverede for de spændende opgaver vi dagligt arbejder med. Du bliver en del af et dynamisk og dygtigt Designteam, som har base på vores hovedkontor i Kolding.

Har du erfaring med ArchiCad er det en stor fordel.

 

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte vores Designer Lisa Taarup på mail lni@riis-retail.com eller Steen Nissen på sni@riis-retail.com

For at søge stillingen skal du sende ansøgning, CV og portfolio via nedenstående link snarest muligt. Vi behandler de indkomne ansøgninger løbende

RIIS Group er en af Europas førende virksomheder inden for design- og indretningsbranchen. Vores partnersegmenter er hovedsageligt indenfor retail, beværtning, kontor og modeindustrier. Vi guider vores kunder gennem etableringen og videreudviklingen af deres brand.
Gennem mere end 50 år har RIIS Snedkerier udviklet sig til et moderne snedkeri, der producerer møbler og inventar til både private og erhverv. En moderne maskinpark der muliggør effektive produktionsprocesser, er med til at sikre kvaliteten i produkterne. I samarbejde med RIIS’ øvrige selskaber servicerer vi vores kunder med inventar og møbler i både Europa, Mellemøsten, Australien, Asien og Amerika. RIIS Group beskæftiger omkring 125 medarbejdere, hvoraf hovedparten har base på hovedkontoret i Kolding.