Lagermedarbejder

Lagermedarbejder

Lagermedarbejder med go’ energi og sans for struktur

Arbejdssted: Kolding | Mødetid: 11:45–19:45 (fredag 11:45-17:45)

Er du typen, der trives i et tempo med fart på – og som elsker, når tingene bare spiller på lageret?
Så er du måske vores nye lagermedarbejder hos RIIS Group!

Hos RIIS bliver du en vigtig del af et stærkt og hjælpsomt team, hvor vi løfter i flok – men også stoler på, at du kan tage ansvar og arbejde selvstændigt.

Vi er en flad organisation, hvor der ikke er langt fra “manden på gulvet” til ledelsen. På vores lager er vi et team med forskellige kvalifikationer, hvor vi støtter hinanden. Vi sørger for, at du har de rette forudsætninger for at gøre dit arbejde godt hos RIIS.

Dine opgaver

  • Pluk og pak varer til forsendelse
  • Udskrive fragtbreve og klargøre forsendelser
  • Hjælpe med lageroptælling og praktiske opgaver
  • Sørge for, at lageret altid er pænt, overskueligt og effektivt

Vi leder efter dig, der..

  • Har erfaring fra et travlt lager (eller bare en god forståelse for orden og systematik)
  • Er selvstændig, pålidelig og klar på at tage fat
  • Trives med rutiner, men også kan omstille dig, når der er travlt
  • Taler og forstår dansk, og gerne engelsk.
  • Har truckcertifikat og gyldigt B-kørekort

Hvad tilbyder vi?

  • Et job med frihed under ansvar og mulighed for at gøre en forskel i hverdagen
  • Grundig oplæring og støtte fra erfarne kollegaer
  • Et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt – også uden for arbejdstiden
  • En flad organisation, hvor der ikke er langt fra lageret til ledelsen
  • En god madordning

Er du interesseret?

Vi gennemgår ansøgninger løbende og inviterer kandidater til samtaler, så snart vi finder nogle potentielle kandidater. Vi forbeholder os ret til, at lukke stillingen ned før ansøgningsfristen, hvis vi finder den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Har du brug for at høre nærmere om stillingen kan du kontakte Warehouse & Logistics Manager, Søren Larsen på mail: sola@riis-retail.com

Om RIIS Group

RIIS er en veletableret virksomhed inden for butiks- og indretningsbranchen i rivende udvikling. Vores partnersegmenter er hovedsageligt indenfor retail, restaurant / café, kontor og modeindustrier. Vi guider vores kunder gennem etableringen og videreudviklingen af deres brand. RIIS har i samarbejde med vores kunder etableret butikker i både Europa, Mellemøsten, Australien, Asien, Amerika og Afrika. RIIS Group beskæftiger omkring 200 medarbejdere, hvoraf hovedparten har base på hovedkontoret i Kolding.