Payroll accountant / controller

PAYROLL ACCOUNTANT / CONTROLLER

Leder du efter en rolle, hvor du kan anvende din erfaring med lønbehandling, og hvor du mestrer præcision og ansvar? Så kan det være lige netop dig, vi leder efter. Da vores nuværende bogholder har fået tildelt andre opgaver i virksomheden, jagter vi en ny kompetent medarbejder her hos RIIS.

Du vil indgå som en del af et team på 5 i en velfungerende økonomiafdeling. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer, men kan aftales til et sted mellem 28-37 timer. Arbejdstiden er fleksibel med mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

I denne position vil du komme til at spille en central rolle i håndteringen af virksomhedens økonomiske processer. Du er ansvarlig for, at de lovgivningsmæssige krav og standarder inden for regnskab og lønadministration overholdes. For at lykkes med opgaven vil du arbejde tæt sammen med de øvrige teams på tværs af organisationen og bidrage til at understøtte og optimere processerne. Vi anvender Visma Time og acubiz rejseafregning.

Dine arbejdsopgaver;

      • Ansvarlig for lønudbetaling, både i Danmark, men også til vores medarbejdere i Tyskland og Frankrig (Vi samarbejder med lønbureau i de udenlandske selskaber).
      • Håndtering af rejseafregning
      • Overblik over timeregistrering
      • Indgå i de daglige opgaver i økonomiafdelingen

Dine kvalifikationer;

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse med interesse og stærke kompetencer inden for lønadministration, og du er skarp til at sikre præcis og rettidig lønudbetaling. Dine gode samarbejdsevner gør dig i stand til at kommunikere klart og tydeligt samtidig med, at du forstår at prioritere dine opgaver effektivt for at overholde de nødvendige deadlines.

Vi forventer at du;

      • har minimum 2-4 års erfaring med regnskab
      • har solid erfaring med lønstyring
      • er en god teamplayer
      • er handlekraftig, målrettet og struktureret
      • er daglig bruger af Excel
      • har flair for systemer
      • behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Vores koncernsprog er engelsk

Du er igangsætter og går struktureret til opgaverne. Du trives i en travl hverdag, hvor vi stiller krav til hinanden på en anerkendende og respektfuld måde.

Hvem er vi?

Vi er en virksomhed i kraftig vækst. Gennem de seneste år har vi løbende ansat dygtige medarbejdere for at styrke vores allerede stærke hold. Vi har ambitiøse vækstmål, og tilbyder en spændende arbejdsplads og de bedste kollegaer.

Du kan forvente et afvekslende og udfordrende job, hvor du i høj grad selv er med til at sætte præg på din egen arbejdsdag. Virksomheden har en meget flad ledelsesstruktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø med masser af godt humør og kollegialt fællesskab.

Vi tilbyder desuden gode ansættelsesvilkår, personaleforening, fitness-faciliteter, kantineordning m.v.

For at søge stillingen bedes du sende din motiverede ansøgning og dit personlige CV via nedenstående link snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og stopper processen, når den rigtige kandidat viser sig.

Om RIIS Group:

RIIS er en veletableret virksomhed inden for butiks- og indretningsbranchen. Vores partnersegmenter er hovedsageligt indenfor retail, restaurant / café, kontor og modeindustrier. Vi guider vores kunder gennem etableringen og videreudviklingen af deres brand.

RIIS har i samarbejde med vores kunder etableret butikker i både Europa, Mellemøsten, Australien, Asien, Amerika og Afrika. RIIS Group beskæftiger omkring 160 medarbejdere, hvoraf hovedparten har base på hovedkontoret i Kolding.